Klimadatastyrelsen har lanceret en ambitiøs strategi for fremtidens grunddata. Den har mange styrker, men mangler væsentlige elementer – ikke mindst offentlig forvaltning.

Onsdag den 5. november udsendte Klimadatastyrelsen "Strategi for fremtidens grunddata 2026-2030", uden at det gav nævneværdig omtale. Det er ærgerligt, for strategien rummer vigtige perspektiver på, hvordan Danmarks unikke struktur for grunddata skal udvikles fremover.

Grunddata er de sammenhængende registre over personer, virksomheder, ejendomme, adresser og geografi. De er fundamentet for både offentlig digitalisering og private forretningsmodeller. Datafordeleren håndterer over 15.000 opdateringer dagligt og anvendes af mere end 140 myndigheder og i over 15 brancher.

Strategien er velstruktureret og lettilgængelig. Den sætter fokus på datakvalitet, nye datasamarbejder, modernisering af Datafordeleren og styrket governance. Men der mangler væsentlige elementer.

Hvorfor KM24 følger grunddata tæt

For KM24 er grunddata afgørende infrastruktur. Vi indsamler data fra offentlige kilder og gør det let for vores kunder at følge med i, hvad der sker for virksomheder, emner eller personer på tværs af alle kilder.

Når grunddata fungerer, kan vores kunder systematisere deres informationsindsamling. Det gør det lettere at træffe kvalificerede og oplyste valg – og at undgå korruption, hvidvask og anden svindel. Sammenhængende, pålidelige grunddata er forudsætningen for den gennemsigtighed, som et velfungerende demokrati og marked kræver.

Derfor er det også vigtigt for os at påpege, hvor strategien kan blive bedre.

Syv punkter der mangler

• Tydeligere om samarbejdet mellem myndigheder og eksterne databrugere

Strategien nævner partnerskaber mellem offentlige og private aktører, men bliver aldrig konkret. Vi skal aktivt nedbryde skel mellem myndigheder og eksterne databrugere. Grunddata skaber kun værdi, når de bruges – og meget af værdiskabelsen sker netop hos private aktører. Dette samarbejde fortjener en langt mere central plads.

• Mere konkret om fejlrettelser, nøgler og maskinlæsbare formater

Strategien burde være mere specifik: Hvordan håndteres fejlrettelser på tværs af registre? Hvordan standardiseres nøgler? Hvilke krav stilles til maskinlæsbarhed? Dette er kernen i brugbar datainfrastruktur, ikke bare pæne formuleringer.

• Manglende offentligt person-id

Her er et markant hul. Mens vi har offentlige nøgler for virksomheder (CVR), ejendomme og adresser, mangler vi et offentligt person-id for folks deltagelse i det offentlige rum.

CVR tildeler allerede enhedsnumre til personer i virksomhedsroller. Dette nummer burde udvides til alle offentlige roller: bestyrelsesposter, politiske hverv, offentlige ledelses-stillinger, klagesager osv. Det er således ikke tænkt til alle offentligt ansatte - kun ledelsesposter på samme måde som i CVR.

Et sådant system ville skabe gennemsigtighed om personers offentlige aktiviteter, mens deres private roller som patienter, klienter eller borgere forbliver beskyttet af CPR-nummeret og GDPR.

• Internationale relationer og grænseoverskridende data

Virksomheder, kapital og personer bevæger sig over grænser – men grunddata stopper ved den danske. Det skaber blinde pletter, der udnyttes til svindel, hvidvask og skatteunddragelse.

Strategien mangler perspektiver på, hvordan danske grunddata kobles til EU's virksomhedsregistre, UBO-registre, sanktionslister og andre landes ejendomsregistre. Danmark bør bruge sin stærke datainfrastruktur til at presse på for bedre international datatransparens, ikke mindst inden for EU.

Uden denne dimension forbliver selv de bedste nationale grunddata et ufuldstændigt værktøj mod grænseoverskridende kriminalitet.

• Bedre afklaring af GDPR – ikke GDPR-maksimalisme

GDPR beskytter privatlivet. Men GDPR er blevet brugt til at skjule for meget. Registret over konkurskarantæne er for eksempel stadig lukket, selvom det er afgørende samfundsinformation.

Vi mangler klarere juridisk vejledning om, hvad der legitimt er offentligt, og hvad der skal beskyttes. Beskyttelsen skal gælde, når folk er private – som klienter, patienter og ansøgere. Men der skal være offentlighed om deltagelse i ledelse, ejerskab af ejendomme (og fly, skibe, biler), og en række andre forhold.

Den nuværende forskrækkelse for at offentliggøre data skader mere end den gavner.

• Klarhed om næste datalag

Strategien nævner behov for udvidelser, men mangler prioriteringer. Klima- og miljødata er oplagt næste lag – men der er stadig for meget lukkethed om for eksempel indholdet af giftstoffer i produkter, brugen af pesticider på marker osv.

Strategien burde forholde sig til, hvordan grunddata understøtter disse områder og sikrer lettilgængelige data uden nødvendigvis at gøre dem til grunddata.

• Den offentlige forvaltning mangler fuldstændigt

Dette er det største hul. Modellen omfatter personer, virksomheder, ejendomme, adresser og geografi – men ikke den offentlige forvaltning selv. Bemærkelsesværdigt.

Alle forvaltningsmyndigheder bør have et entydigt id – noget i stil med CVR for offentlige institutioner. Deres ledelse skal være offentligt kendt. Der skal være klare standarder for åbenhed om sagsbehandling, regnskaber og økonomi.

Sagssystemer skal være integrerede på tværs af myndigheder og med borgere og virksomheder som parter. I dag tænker for mange myndigheder i "osteklokker" – lukkede systemer, hvor al udveksling sker i PDF-format. Vi skal dele metadata, gøre det let for parter at deltage digitalt i sagsbehandling og skabe reel interoperabilitet.

Myndigheder bør leve op til samme åbenhedskrav som virksomheder: oplysninger om ledelse, status, økonomi og lignende skal være lettilgængelige.

En god start – mere arbejde venter

Strategien viser, at Klimadatastyrelsen tager opgaven alvorligt. Den har det rigtige fokus på datakvalitet, samarbejde og modernisering.

Men de nævnte punkter er ikke detaljer – det er fundamentale mangler, der begrænser grunddatas potentiale. Særligt fraværet af offentlig forvaltning er en blind plet.