Dobbelt dovenskab ser ud til at fjerne oplysninger om reelle ejere af virksomheder fra CVR -- det danske register over virksomhedsoplysninger.

Ejeroplysninger er vigtige for at bedømme et selskab. Et lovforslag lægger op til, at kun folk med "legitim interesse" skal kunne få oplyst reelle ejere -- og først efter en kompliceret og langvarig procedure.

Baggrunden er et EU-krav om at indføre et direktiv senest 10. juli i år. Danmark udmønter det via et lovforslag fra Erhvervsstyrelsen, som fremsættes næste måned og skal hastebehandles.

I november 2022 konkluderede EU-domstolen, at et direktivkrav om offentliggørelse af ejerskabsoplysninger var ugyldigt. Sagen handlede om en regel i hvidvaskdirektivet fra 2018, der krævede offentliggørelse af, hvem der som ejere har bestemmende indflydelse i selskaber.

EU-domstolen var ikke imod offentliggørelse af persondata om ejerskab, men understregede, at det skulle ske med solid begrundelse. Ejerskab af en virksomhed er ikke følsomme oplysninger om private forhold. GDPR-regler muliggør offentlighed om ejerskabsoplysninger, hvis der er samfundsmæssig interesse i det.

Kommissionen undlod at præcisere "Legitim"

EU-Kommissionen nævnte under sagen, at kriteriet "legitim interesse" førte til overdrevne begrænsninger i nogle medlemslande. Da domstolen spurgte, om Kommissionen havde overvejet at præcisere begrebet, svarede Kommissionen, at det ville være vanskeligt. Domstolen bemærkede, at eventuelle vanskeligheder ikke kunne begrunde, at offentliggørelse var nødvendig.

I stedet for at udarbejde en fornuftig begrundelse for, hvorfor oplysninger om reelle ejere er vigtige for demokratisk indsigt og begrænsning af svindel, lavede Kommissionen et nyt direktiv, der overlod det til medlemslandene at indføre begrænsninger eller selv lave denne begrundelse.

Det var den første intellektuelle dovenskab. Kommissionen kunne have begrundet nødvendigheden af offentliggørelse, men undlod og sendte ansvaret videre til medlemsstaterne.

Danmark undlader også at præcisere "legitim"

Den anden intellektuelle dovenskab sker ved den danske implementering. Det enkelte medlemsland kan begrunde offentliggørelse i sin lovgivning og implementere reglerne smidigt. I stedet lægger det danske lovforslag op til, at hver enkelt ansøger skal begrunde sin legitime interesse, hvorefter Erhvervsstyrelsen skal vurdere hver begrundelse før eventuel godkendelse.

Samtidig indsnævrer det danske forslag legitim interesse til ”hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme…”, som det formuleres i såvel lovforslaget som udkast til bekendtgørelser.

Bred interesse i ejeroplysninger

Hvorfor ikke én gang for alle beskrive den brede legitime interesse? For eksempel sådan:

"Viden om de reelle ejere er afgørende for at bedømme en virksomhed. Man lægger vægt på ejernes og ledelsens erhvervshistorie: Overholder de aftaler og regler? Kører de virksomheder i sænk? Laver de falske internethandler? Plejer de omgang med andre med tvivlsom praksis?

Vi ved, at der forekommer hvidvask, fusk med sikkerhed, momssvig, svindel med kunder og leverandører, lovbrud og undergravning af overenskomster.

At kunne bedømme en virksomhed er vigtigt for myndigheder, samarbejdspartnere, medier, NGO'er, ansatte, erhvervsorganisationer, fagforeninger og privatpersoner med mistanke om snyd. En bedømmelse indebærer kendskab til de reelle ejere og deres netværk.

Derfor er der bred legitim interesse i at kende ejerne af en virksomhed. Det er ikke begrænset til hvidvask eller terrorfinansiering, som lovforslaget og bekendtgørelsesudkastet antyder."

Nem adgang til data

Adgangen til oplysningerne skal være nem og hurtig. Det nytter ikke at vente over en måned på adgang, for derefter at opdage, at man skal tjekke andre i ejernes netværk med yderligere ventetid.

Det oplagte er at give adgang til alle data efter aftale, hvorefter datadistributører, erhvervsorganisationer eller virksomheder kan indgå aftaler med kunder og medlemmer, ligesom når det gælder andre offentlige data.

En praktisk løsning kunne være, som Kaas & Mulvad og KM24 har foreslået i et høringssvar:

"Oplysninger om reelle ejere bør behandles som interne redaktionelle databaser for massemedier, underlagt samme strenge kriterier som andre personlige oplysninger. Dette sikrer balance mellem privatliv og offentlighedens interesse. Der findes allerede lovgivning om interne redaktionelle databaser."

Det rigtige er at give adgang til organisationen (massemediet) og lade det forvalte adgangen internt. Det gør dækning praktisk mulig, hvis en sag udvikler sig eller journalister afløser hinanden.

Vi argumenterer for massemedier/journalister, men revisorer, advokater, finansielle virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforbund og mange flere burde få adgang. Alle har legitim interesse i at hjælpe kunder og medlemmer med at identificere problematiske samarbejdspartnere.

Vi kan let omstille vores system, så oplysningerne kun er tilgængelige for medier og andre, der får lovlig adgang til data.

På samme måde kan andre data-distributører end KM24 håndtere data smidigt for brugerne.

Dette vil give en langt mere smidig implementering, end lovforslaget lægger op til.

Artiklen bygger på:

Lovforslag i høring kan tilgås her.

Åbenhedstinget: Krav om offentliggørelse af ejerskaber til selskaber skal begrundes solidt

DLA Piper: Lovforslag vil sætte en stopper for offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere

Høringssvar fra Dansk Journalistforbund

Høringssvar fra KM24