I maj 2024 bøjede Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig efter lang tids pres. Nu skal byråd oplyse om de faktisk udbetalte vederlag - både interne og eksterne.

De dage, hvor Københavns Kommune kunne skjule, hvor meget kommunalpolitikere tjener på at sidde i diverse bestyrelser, er talte.

Faktisk er det kommunens opgave at offentliggøre, hvor meget hvert enkelt byrådsmedlem modtager i vederlag. Det har ombudsmanden netop slået fast efter en henvendelse fra redaktør Nils Mulvad, Kaas & Mulvad.

Klagesagen har taget knap tre og et halvt år og timevis af sagsbehandling. I den tid har sagen cirklet rundt mellem Københavns Kommune, Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ombudsmanden.

TV2 ville vise faktiske vederlag

Op til kommunalvalget i 2021 ønskede TV2 en oversigt over alle typer af vederlag til medlemmer af landets kommunalbestyrelser. Kaas & Mulvad bad derfor på vegne af TV2 i januar 2021 samtlige 98 kommuner om at oplyse, hvor meget deres medlemmer modtog for at sidde i udvalg og bestyrelser.

Langt de fleste kommuner havde i forvejen oplysningerne liggende på deres hjemmeside. Resten, på nær Københavns Kommune, sendte oplysningerne

Dermed kunne TV2 vise, hvordan Odense Kommunes borgmester, som den absolutte topscorer, samlet kunne hæve 1.8 mio. kr. i 2020 .

Lov skal undgå mytedannelser

Københavns Kommune modsatte sig som den eneste af landets kommuner at offentliggøre størrelsen på vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Dermed var stenen lagt til en årelang strid om fortolkningen af en enkelt paragraf i loven om kommunernes styrelse.

I 2006 havde et udvalg kigget forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber efter i sømmene. Udvalget fandt ikke, at betalingen til politikere for deres indsats i bestyrelser og nævn var urimelige. Derimod mente udvalget, at fuld åbenhed omkring omfang og størrelse på vederlag kunne bidrage til at undgå mytedannelser og modvirke risikoen for urimeligt høje betalinger.

Københavns Kommune blokerer

Københavns Kommune ville dog kun oplyse om reglerne for vederlag. Dermed var taksterne offentlige. Men det var stadig ikke gennemskueligt, hvor meget de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer modtog, da nogle vederlag gives per møde, andre per afgjorte sager i et nævn, nogle for et helt år. Medlemmerne kan også tiltræde en post midt i et kalenderår og dermed ikke få et fuldt vederlag.

Med paragraffen i hånden klagede Kaas & Mulvad derfor til Ankestyrelsen, der dog ikke fandt anledning til at rejse en tilsynssag med kommunen. Derfor bad Nils Mulvad ombudsmanden vurdere sagen.

Kommunen skal nu vise beløbene

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev hørt, men meldte, at Københavns Kommunes praksis var helt efter bogen.

Ombudsmanden lagde vægt på ordene ’vederlag’ og ’størrelse’ i paragraffens formulering og gjort det klart over for ministeriet, at formålet med bestemmelsen i loven om kommunernes styrelse, er at skabe fuld åbenhed om vederlag.

Københavns Kommune er herefter blevet påbudt at offentliggøre størrelsen på de reelle vederlag, som byrådets medlemmer får.

Se ombudsmandens kendelse og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse.