Tirsdag den 18. november fik Danmarks nye valgsystem premiere ved kommunal- og regionsrådsvalget. Systemet, udviklet af Netcompany for Kombit til 250 millioner kroner, afløser det 40 år gamle KMD-Valg og roses i pressen for sin sikkerhed og moderne infrastruktur.

Men da vi hos KM24 skulle i gang med at analysere valgdata, stødte vi på flere konkrete problemer, som gør det unødvendigt besværligt at arbejde med data fra det nye system.

Fragmenterede data uden samlet download

Den største udfordring er, at data leveres ekstremt fragmenteret. Kandidatoplysninger, valgresultater og mandatfordelinger ligger spredt ud i hundredvis af separate JSON-filer – én fil per kommune, per afstemningssted, per datatype.

Vil man have et samlet overblik over fx alle kandidater på landsplan eller sammenligne resultater på tværs af kommuner, skal man selv hente og samle flere hundrede filer. Der findes ingen mulighed for at downloade et samlet, landsdækkende datasæt.

Det strider mod intentionerne i EU's Open Data-direktiv, som netop fastslår, at offentlige datasæt bør stilles til rådighed i sammenhængende, maskinlæsbare og let genanvendelige formater – uden unødvendig fragmentering.

Tekniske fejl i JSON-filerne

Ud over fragmenteringen indeholder flere af JSON-filerne tekniske problemer. Filerne har usynlige kontroltegn i starten (såkaldt byte order mark/BOM), som får selv Excels indbyggede Power Query-funktion til at fejle med beskeden "uventet JSON-karakter".

Det betyder, at almindelige værktøjer, som mange datajournalister bruger, ikke kan læse filerne uden videre. For at løse problemet måtte vi udvikle et specialskræddersyet Python-script, der håndterer encoding-problemerne og samler data på tværs af de mange filer.

Mangelfuld dokumentation

Dokumentationen på valg.dk forklarer, hvordan man teknisk får adgang til data via SFTP (en sikker og krypteret metode til at overføre filer online mellem to systemer) – men den giver ingen hjælp til, hvordan man konkret importerer og bearbejder data i gængse analyseværktøjer som Excel, R eller Python.

For brugere uden programmeringsbaggrund er der reelt ingen vejledning at følge. Det skaber en unødvendig høj teknisk barriere.

Et skridt frem – og to tilbage?

Det er vigtigt at understrege: Det nye system er på flere områder et fremskridt. At data stilles programmatisk til rådighed via SFTP frem for at skulle skrabes fra en hjemmeside (som var tilfældet tidligere) er positivt. JSON er også et stærkt, fremtidssikret format til maskinlæsbar data.

Men implementeringen har skabt nye barrierer, som ikke burde være der:

• Data er fragmenteret i stedet for samlet
• JSON-filerne indeholder encoding-fejl
• Der mangler vejledning til ikke-programmører

For et system til 250 millioner kroner, udviklet af nogle af Danmarks førende it-eksperter, er det overraskende, at så basale ting ikke er på plads.

JSON eller Excel – eller begge dele?

Der er ikke nødvendigvis et enten-eller. JSON bør være standardformatet – det er teknisk overlegent og fremtidssikret. Men det udelukker ikke, at data også kunne stilles til rådighed i Excel- eller CSV-format til journalister, forskere og borgere, der ikke arbejder med programmeringssprog.

Mange datajournalister arbejder dagligt i Excel og har kompetencer til at lave avancerede analyser dér – men ikke til at skrive Python-scripts. Ved at tilbyde begge formater ville Kombit åbne data for langt flere brugere uden at gå på kompromis med den tekniske kvalitet.

Vores anbefalinger til Kombit

Vi har identificeret følgende konkrete forbedringspunkter:

1. Tilbyd sammenhængende datasæt: Udover de fragmenterede filer per kommune, tilbyd landsdækkende filer med alle kandidater, alle resultater og alle mandatfordelinger samlet. Det er kernen i problemet.
2. Ret encoding-problemerne: JSON-filerne bør leveres i korrekt UTF-8 uden BOM-karakterer, så de kan læses af standardværktøjer.
3. Overvej supplerende formater: Mange brugere ville have glæde af samme data i Excel- eller CSV-format som supplement til JSON. Det kræver minimal udviklingsindsats.
4. Forbedret dokumentation: Medtag konkrete eksempler på, hvordan data importeres i Excel, R, Python og andre gængse analyseværktøjer. Lav "getting started"-guides til forskellige brugergrupper.
5. Test med slutbrugere: Involver datajournalister, forskere og analytikere i test af nye systemer, før de rulles ud. Det ville have afsløret disse problemer tidligt.

Offentlighed kræver tilgængelighed

Offentlighed i forvaltningen handler ikke kun om, at data teknisk set er tilgængelige. Det handler om, at borgere, journalister og forskere reelt kan arbejde med dem – uden at skulle være softwareudviklere.

Et valgsystem til 250 millioner kroner bør ikke skabe nye barrierer for datatilgængelighed. Med et folketingsvalg på vej senest i oktober 2026 er der god tid til at rette op på problemerne.

Vi har skrevet til Kombit og ser frem til at fortsætte dialogen om, hvordan valgdata kan blive endnu mere tilgængelige for alle, der ønsker at bruge dem.

Kombit er efterfølgende vendt tilbage og har til baggrund orienteret os om, at vores forslag indgår i deres prioritering af forbedringsmuligheder. Den prioritering foregår efter valget.

Har du oplevet lignende problemer med at tilgå valgdata? Kontakt os på kontakt@km24.dk.