Har direktøren bag din nye underentreprenør siddet i ledelsen af flere selskaber, der gik konkurs uden penge til kreditorerne? Har det selskab, du overvejer at købe, fået påbud efter hvidvaskloven? Fra i dag kan du se det i KM24 under den nye vurdering Faresignaler.

Det er første version, og vi vil gerne have din hjælp til at gøre den bedre. Her er, hvad den bygger på, hvordan du bruger den, og hvad den ikke kan.

Overblik i rapporten

Du slår en virksomhed, person, ejendom eller revisor op i KM24 og får en samlet rapport. Faresignaler står øverst, lige under konkursrisiko, som er vores beregning af, hvor sandsynligt det er, at et selskab går konkurs inden for et år.

Vurderingen giver en af fire kategorier: Ingen kendte, Lav, Forhøjet eller Høj. Dertil kommer en kort sammenfatning og en liste over hvert enkelt forhold med kilde og dato, så du selv kan se, hvad der ligger bag. Den dækker cirka 2,3 mio. enheder med et CVR-nummer, både virksomheder, fonde og foreninger, heraf cirka 864.000 aktive, cirka 1,7 mio. personer, cirka 695.000 ejendomme, hvor en virksomhed eller en ledelsesperson i en virksomhed er ejer, og revisorer. Den opdateres hver nat, så tallene skifter fra dag til dag.

Også lukkede virksomheder og andre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber er med, fordi forhold i fortiden kan være relevante, når man undersøger en sag.

Hvem bruger den

• Journalisten undersøger selskaberne bag et stort byggeprojekt og får spor at følge, før hun går videre til kilderne.
• Byggefirmaet slår underentreprenøren og personerne bag op, før kontrakten skrives under.
• Kommunen gennemgår sine leverandører før næste udbud.
• Køberen, investoren, revisoren, banken eller advokaten slår selskabet, ejendommen og personerne bag op, før de siger ja til en handel eller en ny kunde.

Det særlige ved KM24: vi læser medierne

KM24 følger mediernes omtale af hvidvask, økonomisk kriminalitet, konkurskarantæne og svindel. Omtalen matcher vi med CVR-nummer og enhedsnummer og skriver redaktionelle noter, der indgår i rapporterne. Det er noget, de officielle registre ikke viser.

Det gælder også personer, som medierne oplyser har fået konkurskarantæne. Konkurskarantæne er en afgørelse fra skifteretten og ikke en straf, og den kan kæres.

Hvad kategorierne fortæller

Kategorien viser, hvilke forhold der giver grund til at være opmærksom. Den fastslår ikke, at nogen har gjort noget ulovligt. Derfor hedder den Faresignaler og ikke fx hvidvask. Meget få selskaber bliver dømt for hvidvask, og ordet står kun i rapporten, hvor der er en afgørelse efter hvidvaskloven.

• Høj: Virksomheden eller personen står selv i en note, KM24 har offentliggjort, om hvidvask, økonomisk kriminalitet eller konkurskarantæne.
• Forhøjet: Et alvorligt forhold eller et mønster, for eksempel dækning af ubetalt løn via Lønmodtagernes Garantifond, flere konkurser eller påbud, eller en hvidvasksag, som Erhvervsstyrelsen har sendt til politiet eller givet bøde i.
• Lav: Et enkelt forhold, men ikke et mønster, for eksempel en tvangsopløsning, et påbud fra Arbejdstilsynet, tinglyst skattegæld eller hyppige ledelsesskift. Også en bank, som Finanstilsynet har kritiseret for mangler i hvidvaskkontrollen, står på Lav, fordi sagen handler om procedurer og ikke om, at der er hvidvasket penge.
• Ingen kendte: Vi har ikke fundet noget i de kilder, vi dækker. Det er ikke en frikendelse, og vurderingen viser altid, hvornår hver kilde sidst er opdateret.

Forhøjet og Høj er dem, der typisk bør undersøges nærmere. Se altid på det konkrete forhold, datoen og tilknytningen, før du drager en konklusion.

Menneskene bag og selskaberne omkring

De alvorlige forhold hænger ofte på et selskab, der allerede er lukket. Derfor ser vurderingen også på ledelsen, ejerne, koncernen, revisoren og adressen. Har en direktør siddet i ledelsen af flere selskaber, der gik konkurs, kan det give det selskab, vedkommende driver i dag, en højere kategori. Alle tilknytninger står åbent i rapporten med link til den andens rapport.

Faste regler og ikke maskinlæring

Konkursrisiko bygger på en maskinlæringsmodel, fordi konkurs er en begivenhed, der står i registrene. Svindel gør ikke. Registrene viser selskabets konstruktion, aldrig fakturaen eller pengestrømmen. Faresignaler bygger derfor på faste regler, så du altid kan se, hvad der har udløst kategorien.

Vurderingen bygger blandt andet på CVR, Statstidende, Lønmodtagernes Garantifond, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Arbejdstilsynet, tinglyst skattegæld, konflikter, revisorregistret, regnskaberne og KM24's egne noter.

Hvad vurderingen ikke kan

• Den ser kun det, der er registreret og opdaget. Et selskab, der blev stiftet i går for at snyde, har ingen historik og står ofte som Ingen kendte.
• Dækningen har huller. Visse kilder er forsinkede eller ufuldstændige. Det står ved den enkelte kilde i rapporten.
• Den ser ikke over grænsen. Det er let at oprette firmaer i udlandet og fortsætte svindel derfra.
• Den tager endnu ikke højde for størrelse. To påbud fra Arbejdstilsynet tæller ens for en stor kommune og en tømrer med fem ansatte. Det vil vi se på i en senere version.
• Den er ét signal blandt flere. Brug den ikke til automatiske afgørelser, for eksempel at afvise kunder eller opsige aftaler, uden at et menneske har vurderet sagen.

Sådan fordeler landets virksomheder, ejendomme og personer sig

For de cirka 385.000 aktive anparts- og aktieselskaber, som vores konkursrisikovurdering også dækker beregnes tallene hver nat og skifter derfor fra dag til dag. Tallene her er fra i dag, søndag den 1. november. Høj: 11. Forhøjet: 3.340. Lav: 57.208. Ingen kendte: 324.521.

Ser vi på alle organisationer med et cvr-nummer, i alt 2.278.526 (også ophørte), så er i alt 99 i høj, mens der er 20.086 i forhøjet og 136.587 i lav.

For de 1.693.125 ledelsespersoner og ejere i CVR er i alt 232 i høj, mens 19.455 er i forhøjet og 137.980 i lav.

For de 696.030 ejendomme knyttet til disse personer og CVR-numre er i alt 168 i høj, mens 6.336 er i forhøjet og 53.004 er i lav.

For de 3.421 revisorer er ingen i høj, mens 28 er i forhøjet og 1.171 er i lav.

Hvorfor så få i Høj og Forhøjet

Der er forholdsvis få i Høj og Forhøjet. Det skyldes først og fremmest, at konkurskarantæneregistret stadig ikke er offentligt. Folketinget vedtog i august i år, for anden gang, at registret skal åbnes, men det er endnu ikke sket. Vi har heller ikke endnu adgang til domme om økonomisk kriminalitet.

Der er over 5.000 aktive konkurskarantæner i Danmark, men vi kender kun de personer, medierne har omtalt. Erhvervsstyrelsen har desuden afvist at oplyse, hvor mange der har fået karantæne mere end én gang. KM24 har klaget til Erhvervsministeriet. Du kan læse mere om klagen her.

Til sammenligning har knap 50.000 personer et åbent ledelsesstop i KM24's egne data. Det er personer, der er stoppet i ledelsen omkring en konkurs uden nødvendigvis at få en formel karantæne. Vi bygger ud, når registret og dommene bliver tilgængelige.

Overvågning

Du kan få besked, når en virksomhed skifter kategori i konkursrisiko og faresignaler, med modulet Virksomhedsrisiko i KM24. Det gør det let for byggefirmaet at følge alle sine underentreprenører hele året uden at slå dem op igen. Beskeden koster ikke et opslag. Opslaget bruges først, når du åbner vurderingen.

Pris og adgang

Konkursrisiko er gratis, både i rapporten, via API og i overvågning. Den almindelige virksomheds- og personrapport er uændret og gratis for alle kunder.

Faresignaler bruger opslag. Ét opslag åbner én virksomhed, person, ejendom eller revisor. Herefter kan alle brugere med adgang i organisationen se den aktuelle vurdering i 12 måneder, så ofte de vil, også når den ændrer sig. Det er prisen for at følge virksomheden. Efter 12 måneder koster det et nyt opslag.

Medier har ubegrænsede opslag. Øvrige organisationer får 80 gratis opslag, og ekstra opslag koster 100 kr. stykket eks. moms. Er saldoen brugt, får brugeren besked om at skrive til support@km24.dk, så sætter vi det i gang.

Medier får adgang for hele organisationen. Øvrige organisationer får adgang til to-tre brugere, som organisationen selv peger på. KM24 logger, hvem der har åbnet hvad. I medier kan ingen se, hvad kolleger har slået op. I øvrige organisationer kan kolleger se, hvilke enheder der allerede er åbnet, så ingen betaler to gange.

Du kan uploade en liste med CVR-numre eller enhedsnumre og få faresignaler og konkursrisiko tilbage i ét Excel-ark. Prisen vises, før du henter filen, og du kan springe over de virksomheder og personer, du ikke allerede har åbnet, så det er gratis. Dækker saldoen ikke hele filen, afvises den.

Eksempel. Et byggefirma vil kontrollere 120 underentreprenører. Virksomheden bruger de 80 gratis opslag og køber 40 mere for 4.000 kr. eks. moms. Derefter kan de udpegede medarbejdere i 12 måneder se de aktuelle vurderinger.

Større aftaler, for eksempel flere tusinde opslag om året, indgås skriftligt med en navngiven ansvarlig bruger hos kunden.

Faresignaler bruger oplysninger om reelle ejere. Det kræver en erklæring om legitim interesse, som skal underskrives af én ansvarlig person i virksomheden. Har I allerede sendt den, skal I ikke gøre mere. Uden erklæringen er der ikke adgang til faresignaler.

Sådan kommer du i gang

Slå en virksomhed, person, ejendom eller revisor op på km24.dk. Vurderingen står øverst i rapporten. Er du ikke kunde endnu, kan du oprette en bruger på km24.dk. Spørgsmål kan sendes til support@km24.dk.

Det er første version. Hjælp os med at gøre den bedre

Faresignaler er første version af et system, vi vil forfine og tilføje flere signaler til. Vi regner med at justere både, hvordan vi vurderer de enkelte signaler, og hvordan de sættes sammen. Falder du over virksomheder, personer, ejendomme eller revisorer, som du synes burde være vurderet anderledes, så skriv endelig til support@km24.dk. Vi retter fejl hurtigst muligt.

Baggrunden er, at det generelt er svært for virksomheder at beskytte sig mod hvidvask og konkurstrusler fra underleverandører og kunder. Persondataregler gør det meget svært at få indsigt i konkurskarantæne og domme for økonomisk kriminalitet for erhvervslivets ledelsespersoner, og det er let at oprette firmaer i udlandet og fortsætte svindel på den måde. Faresignaler skal gøre det lidt lettere at se, hvor der er grund til at spørge.

Hvem står bag

Faresignaler er udviklet af KM24's udviklere Per Hüttel og Christos Apostolopoulos, journalist og AI-specialist Adam Hvidt og KM24's direktør Nils Mulvad.