Kort af Danmark

Kommunaldata. Foto: Unsplash

Masser af oversete historier i kommunale data

    Nils Mulvad
  • Nils Mulvad
  • Publiceret 30. maj 2022
  • Sidst ændret 22. juli 2023

Der er talrige journalistiske muligheder i kommunale nøgletal og andre data. Det er hovedkonklusionen efter et tre-dages kursus med fokus på kommunal økonomi, som DMJX og Kaas & Mulvad afholdt i København 23-25. maj 2022.

Oplægsholderne var kontorchef Dorte Lemmich Madsen, Indenrigs- og Boligministeriet, chefredaktør Arne Ullum fra NB Økonomi, specialist i offentlige finanser Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik, samt senioranalytiker Søren Kjær Foged, VIVE.

“Jeg skal hjem og sætte en lang række historier i gang. Jeg har virkelig fået åbnet øjnene for, at vi har masser af muligheder med kommunale data,” siger lederen af Ritzaus Plus-redaktion, Terkel Svensson, der deltog på kurset.

Søren Kjær Foged delte nøgletal op i fire typer:

  1. Omgivelser, dvs. skat, demografi og socioøkonomi
  2. Input, som for eksempel beskatningsniveau, økonomisk balance, serviceudgifter i alt og på serviceområder, samt takster
  3. Output, som for eksempel sygefravær, antal plejeboliger og hjemmeplejetimer til ældre, samt klassekvotienter i skoler og andel privatskoler.
  4. Outcome, som for eksempel forebyggelig indlæggelser, karakterer og tilfredshed i skoler og tilfredshed i dagtilbud.

Når man ser på nøgletal, er det vigtigt at finde sammenlignelige kommuner på det område, man analyserer – og se på udviklingen over tid.

Statistikbanken

Sammenlign for eksempel en kommunes budget og efterfølgende regnskab. Hvor er der store forskel? De økonomiske data i Statistikbanken adskiller sig på nogle punkter for kommunernes egne regnskaber. Statistikbankens data følger nøje den kommunale kontoplan, hvad kommunerne ikke altid gør med deres egne regnskaber.

Tjek ved samme lejlighed om kvaliteten på de forskellige områder matcher udgifternes udvikling.

De kommunale nøgletal

Se for eksempel data om kommunernes likviditet, som Indenrigsministeriet følger. Kassekreditreglen siger, at kommunernes likviditet skal være mindst 1.000 kroner pr. indbygger. Se under emnet Gæld og likviditet/likviditet efter kassekreditreglen pr. Indb. Data er på årsbasis. Følg især udviklingen over år.

Det fælleskommunale løndatakontor

Se for eksempel på data om fravær for specifikke overenskomster og udviklingen år for år fordelt på kommuner.

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed

Her kommer der cirka seks undersøgelser om året. Tjek, hvad der er på vej, og brug det som afsæt for en specifik kommune.

Kend din kommune (KL)

I denne årlige udgivelse er der masser af tal for effekter og ydelser for kommunerne, som ikke findes andre steder.

FLIS styringscockpit (KL)

Tallene stammer fra KL’s ledelsesinformationssystem, som man også kan søge i for at få data om andre områder.

VIVE økonomiske styringsnøgletal

Herfra er der også link til kommunale nøgletal, ECO nøgletal og udgivelser om kommunerne.

Tilskud og udligning for kommunerne

Indenrigsministeriet oplyser her hvert år en række data om socioøkonomiske faktorer for alle kommunerne. 

Den nationale sundhedsprofil

Se også mange andre links til nationale data, der sammenligner kommuner. Se også på den enkelte kommunes sparekatalog, budget og årsregnskab. 

Om nyheder

    Her finder du alle vores KM24-nyheder. Vi skriver primært om data-drevet journalistik med udgangspunkt i data, kunstig intelligens og aktindsigt.