Statistiske data om kriminalitet er sjældent særligt brugbare for journalister og i journalistiske historier. Journalister har brug for rådata for at checke for fejl, se mønstre og finde cases til historierne.

Det fremgik af mit indlæg den 10. november 2022 på 6th International Conference on Governance, Crime, and Justice Statistics, arrangeret af blandt andre United Nations Office on Drugs and Crime, UNODC. Jeg talte om undersøgende journalisters brug af data og statistik i dækning af kriminalitet og korruption.

Problemet med statistiske data er, at de ofte er for gamle, handler om inferiøre problemer og mangler vigtig sammenhæng til samfundet og mønstre bag data. Undervisningsministeriets data for restgruppen, dvs. unge uden uddannelse og job, er for eksempel med seneste år 2019. Data om udviklingen i borgernes gæld til kommuner, regioner og staten er umulig at følge reelt.

Tilsvarende er data fra offentlige myndigheder oftest meget svære at få adgang til. Og dem man får er fyldt med fejl, og de beskytter i stor udstrækning de kriminelle ud fra argumenter om personbeskyttelse i form af GDPR.

Mange af de vigtigste historier om kriminelle netværk og hvidvaskning bygger på store data-læk af rådata.

Sådan ønsker vi data

Mine ønsker til data fra statistiske kontorer lyder:

• Detaljerede (rådata med id-numre)
• Rensede
• Checket
• Mulighed for download i åbne formater
• Dokumentation (inklusive, hvad man ikke ved og betydningen af data)
• Forklaring

Danmark hullet som en si for kriminelle

Jeg pegede på et særligt problem med Danmarks blanding af åbenhed og lette mulighed for at registrere virksomheder uden samtidig at kontrollere oplysninger. Når der er lukkethed om for eksempel konkursryttere og manglende kapacitet til politimæssig efterforskning, risikerer Danmark at tiltrække internationale svindlere, sådan som man har set det med handel med CO2-kvoter, hvidvaskning af penge gennem Danske Bank og udbytteskandalen.

“Erhvervsstyrelsen burde foretage en grundigere undersøgelse af personer, der er registreret i CVR, ligesom ekstremer i data burde tjekkes, og politiet burde lede mere efter mønstre i konkurser og tvangsopløste virksomheder. Samtidig burde der være lettere adgang til en række af disse data for nyhedsmedier, så det blev muligt at advare befolkning og virksomheder mod at falde i kløerne på svindlere,” sagde jeg på konferencen.