Konkurskarantæner kommer i CVR - halvhjertet, forsinket og uden historik
- Adam Hvidt
- Publiceret 27. august 2026



Folketinget vedtog torsdag den 27. august med 103 stemmer for og 7 imod (Enhedslisten) L 12, som lægger konkurskarantæner ind i CVR. Det er to år efter, at Folketinget besluttede, at oplysningen skulle være offentligt tilgængelig.
Loven sætter ingen dato for, hvornår registret åbner, og når det åbner, viser det alene de karantæner, der er aktive lige nu. En karantæne varer typisk tre år og forsvinder derefter ud af CVR igen.
Beslutningen fra maj 2024 blev truffet med 101 stemmer for og 7 imod. Justitsministeriet valgte den mest vidtgående af fire modeller fra Konkursrådet. Rådet havde selv peget på den mest forsigtige, hvor den enkelte kun kunne få attest på sin egen karantæne eller give tilladelse til, at andre spurgte.
Lovhjemlen kom på plads i juni 2024. En måned senere udstedte Erhvervsministeriet en ny bekendtgørelse om registret, uden et ord om offentlig adgang.
Forklaringen stod i lovforslaget. It-løsningerne var ikke bygget. Erhvervsstyrelsen kunne have indført adgangen i 2024, straks lovhjemlen var på plads. Det skete ikke. I to år har adgangen været forbeholdt Skat, skifteretterne og politiet.
At Folketinget nu er nødt til at vedtage åbningen for anden gang, viser, at det er et valg fra ministeren og styrelsen. Ikke et it-problem.
"Det er svindlerne, der har haft fordelen af tiden," siger Nils Mulvad, direktør i KM24.
Den udenforstående virksomhed, der overvejer at handle med et selskab, hvor ledelsen har en karantæne, kan stadig ikke se det. Den revisor, der skal underskrive et regnskab, kan heller ikke. Vi har beskrevet det tidligere:
Med karantænen følger personens adresse og bopælsland, også når personen har navne- og adressebeskyttelse i CPR. Den beskyttelse viger for karantænen. I 2024 var planen den modsatte. Dengang skulle adressen kun vises, når personen ikke var beskyttet.
L 12 lægger karantænen ind i CVR, men oplysningen forsvinder, når karantænen udløber. Erhvervsstyrelsen bevarer den i egen database, som ikke er offentligt tilgængelig.
Den historiske akkumulation er det, der peger på svindel. En person, der figurerer i tre karantæneregistreringer over otte år, tegner et mønster. Én aktiv karantæne, der forsvinder efter tre år, gør ikke.
CVR husker ellers meget andet historisk. Hvem der var direktør i et selskab, der gik konkurs i 2019, står stadig i registret. Karantænen fra samme forløb gør ikke.
Norge har samme regel om aktive karantæner, men lader myndigheder, kuratorer og forskere se de udløbne. Herhjemme kan en kurator få oplysningerne gennem skifteretten. Forskere og offentligheden kan ikke.
I bemærkningerne til L 12 pegede Konkursrådet på, at "en privat aktør kan registrere og systematisere de aktive konkurskarantæner således, at man reelt får en historisk oversigt".
Rådets modtræk er skrevet ind i loven. Brugerne skal søge på navn, ikke kunne hente en samlet liste. Den regel forhindrer masseudtræk. Men den forhindrer ikke, at man akkumulerer oplysninger over tid. Den gør det bare mere besværligt.
En konkurskarantæne forbyder efter konkurslovens § 159 deltagelse i ledelsen af enhver erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse. Ved udvidet karantæne (§ 160) rammer forbuddet også personligt drevne virksomheder. Karantænen rammer ikke selve ejerskabet.
CVR oplyser desuden ikke om konkurser i personligt ejede virksomheder og interessentskaber. Den oplysning skal hentes fra Statstidende. Vores egen ledelsesstop-tabel dækker alene A/S og ApS, fordi det er der, de nødvendige registerdata findes.
CVR tillader i øvrigt, at samme person står med flere enhedsnumre. Én person i vores database, Per Morten Bjørseth, har registreret sig 73 gange. Slå ham op i CVR eller på KM24 og se det selv. Det er ikke et eksempel på konkurskarantæne, men på en svaghed i selve registret. Konsekvensen er også, at samme person med flere enhedsnumre principielt vil skulle idømmes konkurskarantæne for hvert enkelt nummer.
Kravet om MitID for danskere er lagt ind, men det burde ledsages af krav om pas for udenlandske personer og en systematisk oprydning i de mange dobbeltregistreringer, der allerede findes.
Så længe Erhvervsstyrelsen ikke rydder op i registreringerne, kan én person fremstå som flere forskellige i offentlige søgninger, uden mulighed for at få et samlet billede af personens erhvervsaktivitet.
Når L 12 træder i kraft, henter vi konkurskarantæne-oplysningen ind i vores rapporter fra dag ét, som vi gør med andre CVR-oplysninger. Vi arbejder på, at oplysningen bliver ved med at være tilgængelig for KM24-brugere, også når CVR selv fjerner den efter karantænens udløb. Konkursrådet nævnte selv i bemærkningerne til loven, at private aktører kunne opsamle oplysningerne over tid.
Vi viser også en spejling af det, der findes offentligt tilgængeligt i dag. Vi registrerer et ledelsesstop, når en person forlader ledelsen i alle A/S og ApS, og mindst ét selskab, personen har haft ledelsesrolle i, går under konkurs eller opløses efter konkurs inden for få dage før eller efter ledelsesophøret. Modellen opsamler også personer, som ikke har fået karantæne, men blot holder pause fra ledelsesroller. De to situationer er umulige at skelne fra hinanden uden konkurskarantæneregistret.
Vi samler også de personer, vi kan identificere med flere enhedsnumre i CVR, så deres samlede aktivitet står tilgængelig i én rapport, som med alle andre.
"Det er en halvhjertet løsning. Ikke et fuldt og åbent register, men et besværligt og uden historik. For en virksomhed, der prøver at gardere sig mod svindlere, er det svært at bruge til noget," siger Nils Mulvad.
Ministeren bestemmer selv, hvornår der åbnes for registret. Beslutningen bør ikke tage endnu et halvt eller helt år. Der er ikke brug for et helt nyt register, kun for at åbne det, der findes.
Loven bør ændres, så historikken bliver offentligt tilgængelig.
Dobbeltregistreringerne i CVR bør ryddes op, og der bør stilles pas-krav til udenlandske personer, der registrerer sig.