207 millioner USD
Hvidvask

Hvidvasken flytter ind i virksomhederne – her skal du være på vagt

    Nils Mulvad
  • Nils Mulvad
  • Publiceret 19. november 2026

Kriminelle bruger i stigende grad almindelige danske virksomheder til at vaske penge. Det vurderer Hvidvasksekretariatet i den nye nationale risikovurdering. Byggeri, bilhandel, skrot, vikarbureauer og rådgivere er særligt udsatte. Her er de nye mønstre, og hvordan du kan holde øje med dem i KM24.

Omkring 90 milliarder kroner bliver hvidvasket i Danmark hvert år. Det skønner Hvidvasksekretariatet i Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask i Danmark 2026, som udkom 17. november. Skønnet er usikkert, men retningen er klar: Hvidvask er i dag mere organiseret, mere professionel og mere vævet ind i den lovlige økonomi end før.

“Vi ser, at hvidvasken rykker ind i virksomheder. Virksomhederne giver de kriminelle større muskler og flere muligheder,” siger Erik Modin, chef for Hvidvasksekretariatet, i en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Udviklingen: flere penge, flere underretninger

Fra 68 til 90 milliarder. I en tidligere risikovurdering fra 2022 lød skønnet på cirka 68 milliarder kroner om året. Det meste af stigningen skyldes, at økonomien er vokset. Men sekretariatet har nu også lagt et skøn for hvidvask af sort arbejde oveni, fordi skatte- og afgiftskriminalitet vejer tungt i Danmark.

Syv gange så mange underretninger. I 2025 modtog Hvidvasksekretariatet over 97.000 underretninger om mistanke om hvidvask med transaktioner for knap 70 milliarder kroner. Det er syv gange så mange underretninger som for ti år siden. Kun knap 15 procent af de cirka 22.000 virksomheder og personer, der har pligt til at underrette, er overhovedet tilmeldt systemet, så langt de fleste underretninger kommer fra få afsendere, især bankerne.

Personer fylder mest i antal, virksomheder i beløb. 79 procent af underretningerne handler om personer. Men virksomhederne står for 35 procent af de mistænkelige beløb, og de mest organiserede netværk går ifølge sekretariatet gennem virksomheder.

De nye mønstre

  1. Virksomheder bygget til formålet. Nogle virksomheder bliver udnyttet uden at vide det. Men stadig flere oprettes alene for at hvidvaske. Europol vurderer, at 85 procent af de organiserede kriminelle i EU bruger lovlige virksomhedsstrukturer. Risikovurderingen sætter tre metoder øverst: misbrug af legale virksomhedsstrukturer, handelsbaseret hvidvask og fiktive fakturaer.
  2. Fakturafabrikkerne er flyttet til udenlandske konti. En fakturafabrik sælger fakturaer for arbejde, der aldrig er udført. Køberen betaler, får kontanter retur til sort løn og trækker momsen fra. Sekretariatet har analyseret cirka 190 formodede fakturafabrikker. I 2025 blev omkring 85 procent af de fiktive fakturaer betalt til virtuelle IBAN-numre hos udenlandske betalingsudbydere i stedet for danske banker. Det er markant flere end i 2022. De fleste fabrikker er anpartsselskaber med stråmænd i ledelsen, men Skattestyrelsen ser flere enkeltmandsvirksomheder. Køberne er typisk lovlige virksomheder, der mangler kontanter til sort løn, og de bruger ofte flere fabrikker ad gangen.
  3. Selskabsbedemænd og stråmænd. Selskaber, der er tæt på konkurs, bliver overtaget af en stråmand mod en negativ købesum. Aktiverne flyttes til et nyt selskab, regnskabsmaterialet forsvinder, og det gamle selskab går konkurs med stråmanden som ansvarlig. Sekretariatet kalder dem “selskabsbedemænd”.
  4. Få selskabsoprettere står bag mange selskaber. Sekretariatet har undersøgt, hvem der registrerede nye selskaber fra 2020 til 2024. Markedet er koncentreret om få “selskabsoprettere”, og de mest aktive står bag en stor del af de selskaber, som bankerne siden underretter om.
  5. Nemt at starte – og svært at kontrollere. Kapitalkravet for anpartsselskaber er sænket til 20.000 kroner, og antallet af personligt ejede mindre virksomheder, der får et CVR-nummer uden momsregistrering og regnskabspligt, er steget kraftigt. Sekretariatet vurderer, at det er en betydelig sårbarhed, at det er så nemt at oprette og drive virksomhed i Danmark.
  6. Reelle ejere, der ikke kan findes. I september 2025 havde 361 danske kapitalselskaber registreret, at de ikke kan identificere deres reelle ejere. Kriminelle slører ejerskab med kæder af selskaber og stråmænd på tværs af EU-lande, og virksomheder kan nu også have deres NemKonto i udlandet.
  7. Velfærd og kunstig intelligens. Der underrettes lige så meget om kommercielle sociale botilbud som om nedrivningsbranchen. Og kriminelle bruger kunstig intelligens til at lave falske pas, arbejdstilladelser og andre dokumenter, der kan snyde kontrollen, når nye kunder skal identificeres.

Brancherne, der skal være mest på vagt

Byggeri og nedrivning. Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed er den branche, der er underrettet om flest penge: over 1,6 milliarder kroner fra 2022 til 2024. Nedrivning ligger højt målt på andelen af virksomheder. Fakturafabrikkerne sælger især til arbejdskraftintensive brancher.

Bilhandel og skrot. Engroshandel med affald, især skrot, er den branche, hvor der er underrettet om den største andel af virksomhederne: 23 procent. Underretningerne handler om kontanter, moms og sammenblanding af privat og virksomhedens økonomi, og de hænger ofte sammen med autoværksteder og bilhandlere. Bilhandlen er også udsat for betalinger fra tredjepart, særligt ved eksport og leasing.

Vikarbureauer, rengøring, restauranter, kiosker og frugt og grønt. Brancherne har det til fælles, at de bruger meget ufaglært arbejdskraft, ofte udenlandsk, og håndterer kontanter. Her ser sekretariatet en høj koncentration af virksomheder med gentagne underretninger, og her formoder det, at en del begår arbejdskriminalitet.

Rådgivere. “Advokater, ejendomsmæglere, revisorer og andre rådgivere bliver mere udsatte. De risikerer at blive misbrugt af de kriminelle,” siger Erik Modin. Rådgivere kan hjælpe med at oprette selskaber, skaffe ældre selskaber, der vækker mindre opmærksomhed, og forklare komplicerede konstruktioner. Ifølge Erhvervsstyrelsen indberetter advokater og revisorer kun få uoverensstemmelser om reelle ejere i CVR.

Fast ejendom. Hvidvask gennem fast ejendom vurderes som høj risiko.

Banker, betalingsudbydere og selskabsoprettere. Blandt de virksomheder, der har pligt til at følge hvidvaskloven, er risikoen højest i pengeinstitutter, hos udbydere af betalingstjenester og hos virksomheder, der opretter selskaber og stiller adresser til rådighed.

Sådan kan du bruge KM24

Risikovurderingen siger det selv: Det er ikke branchen i sig selv, der er farlig, men kendetegnene. Det er de samme tegn, KM24 holder øje med.

Tjek kunder, leverandører og underleverandører, før du handler. Søg på en virksomhed eller en person, og få en rapport med konkursrisiko og faresignaler. Rapporten viser netværket af personer og selskaber med konkurser i bagagen, tidligere navne og adresser i CVR, adresser med mange konkurser, revisoren og hans eller hendes øvrige kunder samt omtale i sager om økonomisk kriminalitet. Det er netop tegnene på stråmænd, selskabsbedemænd og fakturafabrikker.

Overvåg dine samarbejdspartnere løbende. Læg dine vigtigste kunder og leverandører ind på en CVR-liste, op til 500 ad gangen. Så får du besked, hvis der skiftes ledelse eller ejer, hvis konkursrisikoen stiger, eller hvis de bliver omtalt i danske eller udenlandske medier. Et selskab, der skifter direktør kort før en konkurs, er et klassisk faresignal.

Hold øje med nye selskaber i din branche. Med en kriterieovervågning kan du følge nyoprettede selskaber i fx byggeri, nedrivning, rengøring eller bilhandel i dit område. Mange nye selskaber på samme adresse eller med samme person bag er et mønster, der er værd at kende.

Regnskaber og ejendomme. Få besked, når et regnskab nævner fx forbehold, going concern eller tab af egenkapital. Og følg ejendomshandler, hvis du arbejder med fast ejendom.

For rådgivere: Kend din kunde – også bagud. Advokater, revisorer og ejendomsmæglere skal kende deres kunders reelle ejere. KM24’s rapporter samler historikken om ejerskab, ledelse og konkurser på tværs af selskaber, så det bliver lettere at se, om oplysningerne i CVR hænger sammen. Finder du uoverensstemmelser om reelle ejere, har du pligt til at give Erhvervsstyrelsen besked.

KM24 giver ikke svaret på, om nogen hvidvasker. Men KM24 kan hjælpe dig med at se de tegn, risikovurderingen peger på, før du skriver under.

Fakta: Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask 2026

  • Udgivet af Hvidvasksekretariatet, Danmarks finansielle efterretningsenhed, i National enhed for Særlig Kriminalitet, den 17. november 2026.
  • Den dækker perioden frem til 2030 og afløser risikovurderingen fra 2022.
  • Højeste trusler: kriminalitet begået i udlandet, skatte- og afgiftskriminalitet, narkotika, bedrageri, arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet.
  • Hvidvaskmetoder med høj risiko: legale virksomhedsstrukturer, handelsbaseret hvidvask, fiktive fakturaer, uformelle pengesystemer, pengeoverførsler og valutaveksling, fast ejendom samt kontooverførsler og onlinebanker.

Kilder: Hvidvasksekretariatet: Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask i Danmark 2026.

Om nyheder

    Her finder du nyheder, analyser og debatindlæg fra KM24. Vi skriver om offentlige data, åbenhed, virksomheder, overvågning og research – og om, hvordan data kan bruges til at skabe indsigt og afdække kritiske forhold. Du kan også læse om nye muligheder i KM24.

    Se også vores Nyhedsbreve.