Gravercentret har i dag åbnet for sin omfattende database, hvor medier kan finde de personer, der har flest konkurser bag sig gennem de seneste ti år.

KM24 leverer data til projektet, som vi løbende henter fra Erhvervsstyrelsen og Statstidende. Det drejer sig om data over alle danske virksomheder, der er registreret i CVR, herunder alle status-oplysninger, samt alle ejere, bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer. Desuden drejer det sig om alle virksomhedsregistreringer over konkurser fra Statstidende over de seneste ti år.

Umiddelbart skulle man tro, at en konkurs er en konkurs, men sådan er det langt fra, har vores arbejde med konkursdata afsløret.

Når skifteretten udsteder et konkursdekret, tæller Danmarks Statistik det som en konkurs. Det gælder også for de virksomheder, som i løbet af deres konkursbehandling faktisk når at afværge den egentlig konkurs og bliver aktive igen.

I Erhvervsstyrelsen står konkursdekreter som under konkursbehandling, hvis det er udstedt til et aktieselskab eller anpartsselskab, mens konkurser til interessentskaber og personligt ejede virksomheder ikke optræder under konkurs i Erhvervsstyrelsen, idet det er personen eller personerne bag, der betragtes som omfattet.

Omvendt er tvangsopløste selskaber ikke talt med som konkurser i Danmarks Statistiks opgørelser, idet der her ikke er udstedt et konkursdekret, men det er mindst lige så alvorligt.

Konkurser med faresignaler

En særlig variant af konkursdekreter rammer de virksomheder, der opløses efter §143 i konkursloven, dvs. der er ikke midler til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling.

Disse virksomheder er populært sagt tømt.

Samme forhold gør sig gældende ved tvangsopløsninger. I virkeligheden er det i høj grad samme type virksomheder, og det er i høj grad op til de forskellige skifteretters praksis, om den slags selskaber dør på den ene eller anden måde, altså ved konkurs efter § 143 eller tvangsopløsning.

Begge former kan være et tegn på, at der er foregået uregelmæssigheder. De kan være signal om problemer med ledelsen eller revisionen, eller på, at virksomheden er blevet tømt for værdier.

De to former er der altså grund til at være særlig opmærksom på, når man skal vurdere opløsningen af et selskab – og personerne bag selskabet.

Når vi vurderer personers relation til konkurser, regner vi dem aktive, hvis de har haft en rolle i bestyrelsen, som ejer eller i direktionen indtil et år, før virksomheden får et konkursdekret eller kommer under tvangsopløsning.

I en del tilfælde overlader ledelsen nemlig virksomheden til professionelle ”tømmere”. Under alle omstændigheder har bestyrelse og direktion haft et ansvar for den situation, som virksomheden er kommet i.