KM24 skrev i sidste uge, at antallet af aktive konkurskarantæner for første gang er rundet 5.000, og at 2026 tegner til at blive et rekordår for nye karantæner.

Vi ville gerne vide mere. Derfor bad vi Erhvervsstyrelsen om tre ting: Hvor mange af de aktuelle karantæner er givet til personer, der har haft en karantæne før? Hvordan fordeler de 15.644 karantæner sig på personer, altså hvor mange har en, to, tre eller fire og flere? Og hvordan fordeler karantænerne sig på branche, år for år?

Erhvervsstyrelsen har afvist at levere tallene. Begrundelsen er, at det ikke kan gøres ved få og enkle kommandoer, som er kravet efter offentlighedsloven, for at en myndighed skal udlevere den slags sammenstillinger.

Det er vi uenige i. Der er tale om almindelige optællinger og grupperinger i et register, der i forvejen har både branchekode og de nødvendige oplysninger om de involverede personer liggende.

Da data er strukturerede, kan man gruppere og tælle dem sammen meget hurtigt, hvis man går direkte i de rå databaser i stedet for kun i et statistikmodul, som er det sted sagsbehandleren i Erhvervsstyrelsen har kigget.

Vi kan trække data på tre kvarter

Det er præcis den hjælp, vi tilbyder: Vi har klaget til Erhvervsministeriet og tilbudt selv at komme ind og lave udtrækket i styrelsens systemer, en opgave vi vurderer tager omkring 45 minutter for alle tre spørgsmål tilsammen.

De gentagne konkurskarantæner er særligt vigtige at kende.

Hvis folk skal have en chance for at komme videre efter én konkurskarantæne, kan det måske være rimeligt kun at offentliggøre karantæner for dem, der aktuelt har en, sådan som det nye register også lægger op til. Men så bliver det til gengæld vigtigere samtidig at kunne vise, hvor udbredt det er med decideret gentagelse, dvs at de skal vise tidligere karantæner for dem, der aktuelt har en karantæne. Så kan man se seriesvindlerne, for det er dem, den skærpede indsats mod hvidvask bør rette sig mod. Regeringen har opprioriteret kampen mod hvidvask, men uden tal for, hvor udbredt gentagelse er, og hvilke brancher det rammer mest, er det svært at målrette indsatsen.

Vi tæller selv omfanget

KM24 har selv forsøgt at få en fornemmelse af omfanget. Vi tæller også et bredere mål, ledelsesstop, personer der stopper med at sidde i ledelsen omkring en konkurs, uden at det nødvendigvis er en formel konkurskarantæne. Den 15. september i år havde 42.096 personer et åbent ledelsesstop i vores data, mod Erhvervsstyrelsens 5.003 aktive konkurskarantæner, kun 12 procent af det tal, vi finder. Forskellen fortæller formentlig, at der er en større gruppe, der reelt har trukket sig fra en ledelsespost i forbindelse med en konkurs, uden nogensinde at have fået en egentlig karantæne.

Det gør det også svært at bruge vores egne tal til at gætte på, hvor mange i konkurskarantæneregistret der er gengangere. Men de viser i det mindste, at gentagelse ikke er sjælden: 52.694 personer har haft mindst ét ledelsesstop nogensinde, og 3.644 af dem har haft to eller flere. 2.839 af dem sidder stadig med et åbent stop oven i et tidligere. Det understreger betydningen af at få de rigtige tal for gentagelse i konkurskarantæneregistret specifikt, for vores egne tal kan pege på retningen, men ikke give det præcise svar.

Seriesvindlere skjules i det nye register

Det nye offentlige register, som Folketinget vedtog med lov L 12 A den 27. august, bekræfter da også kun de aktuelle karantæner. Historiske karantæner forsvinder typisk efter tre år. Uden tallene fra Erhvervsstyrelsen vil omfanget af gentagelser og branchemønstret derfor forblive skjult, også efter at registret er blevet offentligt. Når registret åbner, vil vi køre vores egne ledelsesstop-tal op imod det over en periode for at se, hvor tæt vi kan komme på det reelle billede, og om det samtidig kan sige noget om, hvilke af de historiske karantæner der er værd at kende.