Forestil dig, at den person, du skriver om, kan ringe til myndigheden og få at vide, at netop du har slået ham op i CVR. Eller at du som bank eller advokat har gjort det samme i forbindelse med en KYC-undersøgelse.

Det er det scenarie, et nyt udkast fra Erhvervsstyrelsen lægger op til. Reglen er en del af 6. hvidvaskdirektiv, men den risikerer at virke imod sit formål. Hvis hvert opslag listes over for den, der bliver undersøgt, vil journalister og forpligtede enheder holde sig væk fra den forebyggende research, der fanger næste hvidvasksag.

Sammen med en regel om at slette historiske data efter fem år er det den næste runde i kampen om åbenhed i CVR. Vi har sendt vores høringssvar i dag, og det knytter direkte an til vores høringssvar fra marts 2025, som var med til at sikre, at I fortsat kan tilgå reelle ejere via KM24 uden at logge ind med MitID hver gang.

Det vi beder om

Vi beder Erhvervsstyrelsen om at slå to ting fast i bekendtgørelsen eller i vejledningen.

For det første: Slettereglen om historiske data efter fem år gælder Erhvervsstyrelsens eget register, ikke os som tredjepartsleverandør. De oplysninger, vi har hentet, mens de var åbne i CVR, skal vi lovligt kunne opbevare og videregive. Mønstrene i hvidvask, sanktionsomgåelse og konkurskaruseller forløber over årtier, ikke over fem år.

For det andet: Fortegnelsen over enkeltopslag skal kun gælde direkte opslag på cvr.dk. Adgang via godkendte tredjepartsleverandører hører ikke til der. Det er en grundsten i den ordning, vi forhandlede på plads sidste gang. Vi logger netop ikke individuelle brugeropslag, og det er det, der sikrer journalisters arbejdsro og kundernes due diligence-arbejde.

Hvorfor det er vigtigt

Hvis fortegnelsen kommer til at omfatte adgang via os, vil det ramme det journalistiske arbejde. En "presse"-mærkning kan i en konkret sag pege direkte på den ene journalist, der researcher emnet. Det er der, EU's European Media Freedom Act træder ind.

Også finansielle aktører, advokater og virksomheder med KYC- og due diligence-pligter har en interesse i, at fortegnelsen ikke kommer til at gælde os. Adfærd hos ledelse og tidligere reelle ejere er en stærkere indikator for senere konkurs og hvidvask end de finansielle nøgletal alene. Hvis hvert opslag risikerer at blive listet over for den reelle ejer, vil mange droppe den slags forebyggende undersøgelser.

Næste skridt

Fristen for høringssvar er 16. juni. Vi følger sagen og melder ud, så snart der er nyt. Frem til ikrafttræden 1. september 2026 fungerer den nuværende ordning uændret.

Hele høringssvaret som PDF.