Mandag den 11. september sent om aftenen åbnede Vurderingsstyrelsen for, at almindelige danskere kunne tjekke deres nye ejendomsvurderinger. Tre dage senere begyndte mediestormen om de mange fejl, som styrelsen modvilligt erkendte.

Børsens politiske redaktør, Peter Søndergaard, bad os om at trække data ud. Det skete efter, at DR torsdag den 14. september klokken 6.01 lagde historien om, at 80.000 grunde var vurderet højere end hele ejendommen.

Jeg foreslog, at han begyndte med at spørge DR om data, nu de allerede havde trukket dem ud. Hvorfor bruge krudt på at trække ud, når det allerede var sket, og DR havde bragt historien?

Men DR ville ikke dele.

Derefter spurgte jeg Vurderingsstyrelsen, om de kunne sende data. Når de kunne vise alle data på hjemmesiden, måtte de jo ligge struktureret, og det burde være muligt blot at sende et dump.

Læring 1: Spørg altid først kilden om data

Det kunne de ikke, hvorefter KM24 trak dem ud fra styrelsens hjemmeside og efter et par timer var jeg parat til at sende dem til Børsen.

Læring 2: Træk data ud, hvis du ikke får dem

Vi blev desuden kontaktet af både TV2 og Nordjyske, som også ønskede data. Børsen var villig til at dele data ud fra en tilgang om, at der ikke var grund til at konkurrere, om man kan få fat i data. Konkurrencen skulle ske på historier.

Læring 3: Medier kan dele data

Når journalister arbejder med data, tjekker vi dem for fejl. Vi tjekker for, om alle er med. Vi tjekker top og bund, vi tjekker mod virkeligheden. Finder vi en uregelmæssighed, tjekker vi, om der er tale om en systematisk fejl. Vi har samme tilgang, når vi ser på ejendomsvurderingerne.

Første tjek var at finde de titusindvis af vurderinger, hvor grunden var vurderet højere end hele ejendommen, dvs. at huset var vurderet negativt. Specielt dem, hvor grunden var helt ekstremt højt vurderet. Vurderingsstyrelsens eget tal var 68.000. DR var nået frem til lige knap 80.000.

Børsen sammenlignede de nye ejendomsvurderinger med de faktiske salgspriser i omkring 10.000 bolighandler. Analysen omfattede alle vurderede villaer, ejerlejligheder og rækkehuse, der var handlet en måned før eller efter 1. januar 2022, som er den dato, Vurderingsstyrelsen prøvede at ramme med de såkaldte 2022-vurderinger. Data om tinglyste salgspriser var indsamlet af Boligsiden.

I 21 kommuner ramte vurderingerne i over halvdelen af tilfældene helt skævt, dvs. mere end 20 pct. fra den faktiske salgspris. De nye vurderinger ramte bedst i storbyerne og dårligst på landet.

Data om vurderingen i 2020 blev også brugt til at finde de steder, hvor der var sket en besynderlig udvikling på to år, nemlig udviklingen i, hvor mange ejendomme der var mindre værd end grunden, og hvor det var særlig slemt.

Endelig tjekkede Børsen og DR Vurderingsstyrelsens beregningsmetode. Styrelsen hævdede, at de nye vurderinger ramte tættere på den faktiske handelspris end de gamle vurderinger, men det - viser mediernes tjek - er en sandhed med modifikationer.

Læring 4: Sammenlign data med virkeligheden, andre data og tjek myndighedernes egne beregninger

I disse 21 kommuner er over 50 pct. af boligerne vurderet helt skævt

Boliger med negativ værdi er 25-doblet på to år

336 nordjy­ders grunde er steget over 1000 pct. i vurdering siden 2020

Grundvur­de­ringer er braget op med 37 pct. på to år – se udviklingen i din kommune

Styrelse har ændret regneme­tode: Får vurderinger til at se mere præcise ud