På mange valgsteder var der godt fyldt op sidst på valgdagen 18 november 2025. Her fra Bellevuehallen i Aarhus. Foto: Søren Mulvad.

På mange valgsteder var der godt fyldt op sidst på valgdagen 18 november 2025. Her fra Bellevuehallen i Aarhus. Foto: Søren Mulvad.

AnalyserManual

Anmeldelse: Valgsystem til 250 mio. kr. dumper på brugervenlighed

    Nils Mulvad
  • Nils Mulvad
  • Adam Hvidt
  • Adam Hvidt
  • Publiceret 20. november 2025
  • Sidst ændret 21. november 2025

Opdateret fredag 21/11-2025 klokken 11.13 med kommentarer fra Kombit.

Danmarks nye valgsystem leverede en sikker valghandling – men fejlede på næsten alt det, der kommer bagefter. Forkerte beregninger, utilgængelige data og manglende basisfunktioner gør systemet til en skuffelse for alle, der vil arbejde seriøst med valgresultater.

Karakter: 4/10

Tirsdag den 18. november fik Danmarks nye valgsystem sin førsteopførelse. Systemet, udviklet af Netcompany for Kombit til 250 millioner kroner, skulle være "simpelt, sikkert og robust" og erstatte det 40 år gamle KMD-Valg.

Selve valghandlingen gik glat og sikkerhedsmæssigt levede systemet op til forventningerne. Men i præsentation af resultater, datatilgængelighed og kvalitetssikring fejlede systemet på basale punkter.

Forkerte tal i timevis

Dagbladet Politiken afslørede onsdag morgen, at valg.dk hele valgaftenen viste helt forkerte tal for partiernes frem- og tilbagegang. I Ikast-Brande stod Socialdemokratiet til fremgang på 12,6 procentpoint – men reelt gik partiet 4,2 procentpoint tilbage. Også for Frederikshavn, Langeland, Lolland og Odense var tallene fejlbehæftede.

Fejlen skyldtes ifølge Kombit, at omkring en tredjedel af kommunerne havde "ændret valggeografi" siden 2021. Systemet kunne ikke håndtere det og producerede derfor meningsløse sammenligninger.

Kombit blev gjort opmærksom på fejlen klokken 22 på valgaftenen, men lod de forkerte tal stå. Først efter Politikens henvendelse blev de fjernet – for derefter at blive lagt op igen onsdag morgen, stadig med fejl.

"Det underminerer tilliden til systemet, når den officielle valghjemmeside viser forkerte tal i timevis. Et valgsystem til 250 millioner kroner burde have indbygget kvalitetssikring, der fanger sådan noget automatisk," siger professor Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, til KM24.

Han sad i studiet hos DR hele valgaftenen og skulle kommentere tallene: "Valg.dk viste for eksempel tilbagegang på 200 % eller 400 %. Og stemmeprocenter på over 100 %. DR lukkede simpelthen ned for systemet og beregnede sine egne tal og tendenser udelukkende på basis af tallene for stemmer. Der var intet kvalitetstjek i systemet fra valg.dk."

Kasper Møller Hansen kritiserer også, at der ud fra foreløbige tal blev vist mandatfordelinger: "Det bør ikke vises, før der faktisk er valide tal."

5.405 filer – intet samlet overblik

For at få adgang til de rå valgdata har KM24 måttet downloade 5.405 separate JSON-filer via en SFTP-server. Hver kommune og region har sine egne filer for kandidatdata, valgresultater og mandatfordeling – opdelt på afstemningsområder.

Der findes ingen mulighed for at downloade et samlet datasæt. Vil man have et overblik over alle 10.371 kandidater på landsplan eller sammenligne valgdeltagelse på tværs af kommuner, skal man selv skrive kode til at hente, rense og samle tusindvis af filer.

Flere af filerne indeholder desuden tekniske fejl (byte order mark), som får selv Excels indbyggede importfunktion til at fejle. For at løse problemet måtte KM24 udvikle specialscripts. En almindelig journalist, forsker eller borger uden programmeringskompetencer er reelt afskåret fra at arbejde med data.

"I 2025 er det simpelthen ikke acceptabelt, at man skal være programmør for at få adgang til valgdata. Jeg har selv forsøgt at hente data, men det er virkelig udfordrende. Og jeg er stadig i tvivl om validiteten af nogle af data, så jeg tør ikke være sikker på for eksempel oplysningerne om stigende valgdeltagelse på afstemningsstedet Tingbjerg i København," siger Kasper Møller Hansen.

Roger Buch, kommunalekspert og forskningschef fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, tilføjer: "Valgaftenen er en vigtig tradition i det danske demokrati. Medierne gør en stor indsats for at formidle valget og demokratiet til borgerne. Desværre var der ved KV25 alt for mange fejl i dataformidlingen fra Kombit, som hæmmede mediedækningen. Det bør på alle måder sikres, at der ikke opstår de samme problemer ved det kommende folketingsvalg."

Manglende basisfunktioner

Systemet mangler grundlæggende funktioner som: største stemmeslugere (hvem fik flest personlige stemmer), valgrække (i hvilken rækkefølge blev kandidaterne valgt), kønsfordeling (KM24 har beregnet, at Socialistisk Folkeparti har 48,5% kvindelige kandidater, mens Liberal Alliance kun har 22%) og sammenlignelig valgdeltagelse.

"De begrænsende basisfunktioner giver et enormt dataarbejde på diverse medier. Der bør ved fremtidige valg tilbydes en række beregninger, som kan give en hurtigere resultatformidling og analyse af de danske valg på valgaftenen og i dagene efter," understreger Roger Buch.

Kasper Møller Hansen tilføjer: "Data fra de tidligere år skulle være lagt ind i systemet, men det har Kombit og Netcompany ikke nået. Jeg håber, det lykkes for dem før Folketingsvalget." Han peger også på, at der faktisk ikke er ændret noget for omkring 1100 af valgstederne - det er langt hovedparten af valgstederne. Så også andre ting end valggeografien er gået galt.

Strider mod åbenhedsprincipper

EU's Open Data-direktiv fastslår, at offentlige datasæt skal stilles til rådighed i sammenhængende, maskinlæsbare og let genanvendelige formater. Det nye danske valgsystem gør præcis det modsatte. Data er spredt ud i tusindvis af filer uden sammenhæng.

Manglende kvalitetssikring

Et valgsystem til 250 millioner kroner burde have indbygget validering, der opdager og håndterer ændringer automatisk. At lade forkerte tal stå på den officielle valghjemmeside i timevis er ikke acceptabelt.

Kasper Møller Hansen oplyser, at han og andre valgforskere har været til møde tre-fire gange og udtrykt deres ønsker. Men det er ikke lykkedes for Kombit at leve op til ønskerne.

Hvad skal der til?

Konkrete forbedringspunkter før folketingsvalget senest i oktober 2026:

  • Sammenhængende datasæt med alle kandidater, resultater og mandatfordelinger samlet
  • Ret encoding-fejl og lever data i korrekt UTF-8
  • Tilbyd Excel/CSV som supplement til JSON
  • Vis basale analyser på valg.dk: største stemmeslugere, valgte i nummerrække, kønsfordeling samt korrekte sammenligninger
  • Grundig gennemgang af beregninger med indbygget logik til at håndtere ændringer i valggeografi
  • Bedre dokumentation med konkrete eksempler på import
  • Test med datajournalister og forskere

Karaktergivning

  • Sikkerhed og teknisk stabilitet: 9/10
  • Præsentation og visualisering: 3/10
  • Datatilgængelighed: 2/10
  • Brugervenlighed: 2/10
  • Kvalitetssikring: 3/10

Samlet karakter: 4/10

Et valgsystem til 250 millioner kroner skal kunne levere på alle områder. Det nye system leverer på ét – sikkerhed – men fejler på næsten alt andet. Der er god tid til at rette op inden folketingsvalget, men det kræver, at Kombit og Netcompany anerkender problemerne og prioriterer brugervenlighed og datakvalitet på lige fod med teknisk sikkerhed.

Kombit er vendt tilbage med kommentarer til kritikken i denne artikel fredag klokken 10.48. Kombits pressechef, Lars Skov Granerud, forholder sig dog ikke til vores kritik af brugervenlighed og ønske om tilgængelige data men kun til fejlen på selve valgaftenen.

Lars Skov Granerud skriver:

"Jeg vil gerne understrege, at kommunerne og regionernes resultater er korrekte og retvisende - og selve valghandlingen har forløbet rigtig godt.

Fejlen på valg.dk i udregningen af differencen mellem historisk valgdata og dette valgs data er et resultat af, at der er blevet ændret i kommunernes valggeografi. For eksempel har man tilføjet, slettet eller sammenlagt valgsteder ude i kommunerne, men man har i den forbindelse genbrugt de gamle valgsteders nummer. Det betyder ex. at valg.dk har sammenlignet data fra et lille valgsted i 2021 med data fra et stort sammenlagt valgsted i 2025. Således har man ikke kunne aggregere differencerne på kommuneniveau.

Den primær opgave, som den nye valg-løsning løfter er at sikre et stabilt og sikkert miljø for myndigheders udførsel af valghandlingen, og dermed sikre at valgets resultater var rigtige, hvilket altid vil være vores hovedfokus.

Ca. klokken 22 på valgdagen, tirsdag den 18. november, identificerede vi et problem i visningen på valg.dk. Her var visningen af udviklingen fra forrige valg forkert, og vi igangsatte derfor straks arbejdet med at finde en løsning. Det blev en konkret vurdering, hvorvidt vi skulle fjerne difference eller finde en løsning til at udstille den korrekte difference. Dette foregik midt under stemmeindberetningen og optællingen i kommunerne, hvilket som understreget før, var vores hovedfokus at understøtte.

Den primære funktion for valg.dk på valgdagen er at udstille data for det igangværende valg. KOMBIT vurderede, at der var alt for stor risiko ved at begynde at ændre i de grundlæggende udregninger i valg.dk midt på valgnatten, da det potentielt ville kunne bringe den korrekte visning af valgresultatet i fare.

Det er første gang i 40 år, at Danmark skifter valgsystem, så det var forventeligt, at der vil være enkelte fejlvisninger på valg.dks brugerflade. Der er vigtigt at understrege, at der ikke tale om fejl i selve valgresultatet.

Men når der er sagt, så er vi opmærksomme på fejlen, som er identificeret, og vi arbejder på at sikre en retvisende udstilling af differencerne. Det er et stort fokus for KOMBIT at sikre, at lignende fejlvisninger ikke sker igen til fremtidige valg."

KM24 har gjort valgdata fra kommunalvalget 2025 tilgængelige i brugervenlige formater. Vi har analyseret kønsfordeling, stemmeslugere og valgdeltagelse – analyser som valg.dk burde tilbyde. Hent data her.

De centrale konklusioner ligger i en pdf her.

Om nyheder

    Her finder du alle vores KM24-nyheder. Vi skriver primært om data-drevet journalistik med udgangspunkt i data, kunstig intelligens og aktindsigt.