Glansager3unitsSept2025

Stiesdal har opsat tre elektrolyseanlæg i Glansager i Sønderjylland.

Manual

Stiesdal: Byrådsdagsordner giver nye kundeemner

    Nils Mulvad
  • Nils Mulvad
  • Publiceret 13. januar 2026

Efter et års overvågning af kommunernes tekniske udvalg er dagsordner blevet et fast værktøj for klimavirksomheden

For et år siden fortalte Kristian Strøbech, at Stiesdal havde fået et hit på en byrådsdagsorden, som "direkte førte til en interessant dialog for salgsafdelingen." Dengang var det nyt. Nu har overvågningen af byråd og udvalg kørt hele 2025.

"Det har givet indsigt i projektudviklinger, som vi ikke kendte til," siger kommunikationschefen. "Det kan være biogasselskabsejere, som har biokul i deres fremtidsplaner, uden at vi ved det."

Stiesdal er grundlagt af vindmøllepioneren Henrik Stiesdal og udvikler tre klimateknologier: flydende havvindmøllefundamenter, elektrolyse til grøn brint, og pyrolyseanlæg til produktion af biokul og grøn energi. Virksomheden er vokset fra 10 til 150 medarbejdere på fire år.

Det er biokul-teknologien, der gør byrådsdagsordnerne relevante. Når en kommune behandler en ansøgning om pyrolyseanlæg, kan Stiesdal se, hvem der planlægger hvad – og tage kontakt.

Tidlig varsling om lokal modstand

Overvågningen har også en anden funktion: at spotte lokale bekymringer, før de vokser. Kristian Strøbech har set dagsordenpunkter, hvor samme emne dukker op flere gange.

"Så kan man se, at det er en løbende diskussion. Det har været et opmærksomhedspunkt for os."

Når diskussionen breder sig fra udvalgslokalerne til lokale medier, fanger Stiesdals medieovervågning det. Så er der tid til at reagere.

"Vi får det hele kørt ind i en samlet pakke – overvågning af medier i Danmark og udlandet, alt regulatorisk i kommuner, Folketinget og EU, samt de internationale webkilder, vi selv definerer. Det er enkelt og fleksibelt."

Kristian Strøbech, kommunikationschef, Stiesdal

Flere medarbejdere bruger systemet

Da Stiesdal begyndte at bruge KM24 i 2022, var det Kristian Strøbech, der stod for opsætningen. Nu spreder værktøjet sig i organisationen.

En medarbejder i Stiesdals hydrogen-selskab har fået sin egen bruger efter et kort kursus. Hun vil sætte overvågning op på konkurrenter, forskningsinstitutioner og regulativer inden for hydrogen – på tværs af landegrænser.

"Hun blev glad, da hun hørte, at systemet også kunne hente stof fra sider, som hun selv lægger ind," fortæller Kristian Strøbech. "En del af det, hun vil overvåge, kommer fra sådanne sider."

Det internationale har hele tiden været centralt for Stiesdal. Virksomheden har blandt andet overvåget indiske medier for omtale af en samarbejdspartner inden for brint.

"Medierne i Indien rapporterede, hvordan vores samarbejdspartner havde nævnt samarbejdet med Stiesdal i årsregnskabet," siger Kristian Strøbech. "Det var nyttigt at se, at vi var top of the agenda inden for grøn omstilling for den koncern."

Om kunder

    Læs kundehistorier fra KM24