jydskGods
Manual

Landbrugsmedierne: Ejendomsmarkedet det store catch for os

    Nils Mulvad
  • Nils Mulvad
  • Publiceret 28. juni 2025

Medierne udnytter i stor stil oplysninger om tinglyste ejendomshandler i KM24, fortæller erhvervsredaktør Christian Juel Jørgensen, der er administrator på systemet.

Det bedste eksempel på det er rigmanden Anders Holch-Poulsens opkøb af et gods i Vestjylland til en kvart milliard kroner. Det var en historie, mediet var først med den 23. april 2025 og derefter blev citeret af andre medier for.

Landbrugsmedierne kom i gang med at bruge KM24 i januar 2025. I første omgang var Christian Juel Jørgensen lidt forbeholden. Han var en måned før begyndt at benytte et andet værktøj, Resight, til ejendomsoplysninger og var glad for dette. Hvad skulle han bruge et yderligere system til, tænkte han.

"Men vi kan se, at notifikationerne fra Tinglysningen kommer hurtigere i KM24 end i Resight. Det betyder meget. Det hjælper os også, at I har samlet data fra så mange andre systemer, så vi sparer tid på at få overblik over virksomheder og ejendomshandler. Det kunne jeg ellers tidligere selv bruge lang tid på at samle sammen," fortæller Christian Juel Jørgensen.

Han er stadig også glad for Resight, der kan nogle ting, som KM24 ikke kan, for eksempel lave et hurtigt overblik over de største ejendomshandler i et område – som en liste eller vist på et kort.

"Ejendomshistorierne har vi knækket. Og det er også dem, der er meget stor interesse for blandt vores læsere. Der sker meget med prisen på landbrugsjord i denne tid. Men vi ser frem til at bruge KM24 endnu mere."

Christian Juel Jørgensen, Erhvervsredaktør på Landbrugsmedierne

Andre tip fra KM24

"For os er det også rart med jeres journalistiske baggrund. Vi har en god sparring om muligheder og udvikling, som vi kan bruge."

På mange andre områder får Landbrugsmedierne også tip fra KM24, som ender som historier i et af bladene.

"Jeg har ikke det fulde overblik. Men vi snakker om, at det er en ”KM24-historie”, når vi har fået tippet fra KM24."

Christian Juel Jørgensen vurderer, at Landbrugsmedierne kan komme længere med at bruge systemet på andre områder, som ikke er helt udforsket endnu.

Om kunder

    Læs kundehistorier fra KM24