Om KM24 Aps

KM24 Aps er stiftet i 2023, knopskudt af Kaas & Mulvad Aps, stiftet i 2009. Stifterne, Nils Mulvad og Tommy Kaas har arbejdet med data siden slutningen af 90’erne.

Bl.a. er det KM24, der trækker data fra Tinglysningen som fødekæde til 200-300 daglige robothistorier fra nyhedsbureauet Ritzau, ligesom vi også forsyner Ritzau med data fra CVR-registret til deres robothistorier om virksomhedsregnskaber.

Vi arbejder med offentligt tilgængelige oplysninger og lægger vægt på ansvarlig håndtering af data. Værktøjet bygger på mange års arbejde med indsamling, analyse og formidling af data.

KM24 er tilmeldt Pressenævnet og Datatilsynet som et massemedie med offentlig tilgængelig informationsdatabase og interne redaktionelle databaser med Nils Mulvad som dataansvarlig.

Vores data indeholder offentlige oplysninger om personer. Vi viser ikke private oplysninger.

Specielt om virksomheders ledelsespersoner viser vi offentlig omtale af svindel og oplysninger fra retsdokumenter, hvor vi redaktionelt har vurderet, at informationen er offentlig relevant.

Det sker særskilt ud fra ønsket om at give bedre værktøjer til at forebygge hvidvask og anden økonomisk svindel.

Vi overholder regler for at publicere data. Den normale frist på tre år for opbevaring gælder ikke, når der er en samfundsmæssig interesse i offentlighed. Vi giver indsigt på anmodning efter § 11 i loven om offentligt tilgængelige informationsdatabaser og sletter eller retter, hvis det er nødvendigt efter § 9 og 10.

Skriv I så fald til support@km24.dk.

Det er også muligt at klage til Pressenævnet.

KM24 har kontor i Aarhus og på Frederiksberg:

Aarhus | Ellebjergvej 25 | 8240 Risskov
København | Porcelænshaven 6B, 1.th. | 2000 Frederiksberg

post@km24.dk
CVR: 44156555.

LinkedIn: Nils Mulvad Tommy Kaas