Sådan foregår hvidvask i Danmark og internationalt
- Nils Mulvad
- Publiceret 16. september 2026


Anmeldelse: Rede Penge
Af Niels Sandøe og Bo Elkjær. Redigeret genudgivelse, sommeren 2026. Grønningen 1
Rede Penge er det bedste danske eksempel på grundig økonomisk journalistik om hvidvask. Bogen viser, hvordan pengene bevæger sig, hvem der flytter dem, og hvor let det er, når de rette registre står åbne for svindlerne - og andre registre er lukkede, så det er svært for ordentlige virksomheder at gardere sig mod de kriminelle.
Første udgave var en inspiration, da vi begyndte at bygge en konkursrisiko-model og nu en hvidvask-vurdering på KM24. Navne og cases fra bogen har været udgangspunkt for at genkende mønstre i offentlige data.
Den redigerede genudgivelse har samme styrke. Den er en pageturner, og den er et must for enhver, der beskæftiger sig med at forebygge hvidvask. Det gælder som politi-efterforsker, revisor, bank-ansat, advokat, indkøber, journalist eller tilsynsmedarbejder.
Der er dog et sted, hvor vi gerne havde set mere. Den internationale organisering af hvidvask, altså hvordan netværkene mellem lande fungerer, og hvordan konstruktionerne holdes sammen af mennesker, der aldrig selv sætter foden i banken og heller ikke optræder synligt i virksomhedsregistre, får forholdsvis lidt plads.
Lige præcis dér rammer registerbaserede signaler i Danmark en grænse. Man kan se, hvordan et selskab er sat sammen, men aldrig direkte, hvad der foregår inde i det: fakturaen, pengestrømmen, den fiktive ydelse, ruten ud og ind. En oversigt over den aktuelle situation for internationalt samarbejde om hvidvask med nye gode eksempler ville have løftet genudgivelsen et hak.
Vi arbejder i disse måneder på en hvidvask-vurdering på KM24 af personer, virksomheder, ejendomme og revisorer, som bygger videre på bogens grundtanke. Vurderingen bruger dokumenterede forhold i offentlige danske registre til at give et samlet signal om, hvor stor grund der er til at være opmærksom, når man slår en enhed op. Første version er planlagt til 1. november.
De nemme trin i den danske del er tydelige: domme, konkurskarantæne, § 143-opløsninger, LG-krav, tinglyst skattegæld, konkurshotel-adresser, revisorer med tunge kundeporteføljer, adressefællesskaber med dømte.
Men det er ikke nok, når den tunge del af hvidvasken bevæger sig internationalt. Vi har ikke i dag svaret på, hvordan den del bedst dækkes gennem offentlige data. En restriktiv tolkning af GDPR med begrænsede relevante data skjuler svindlerne.
Læs Rede Penge. Læs den, hvis du aldrig har læst første udgave, og læs den igen, hvis du kun husker hovedtrækkene. Og hvis Sandøe og Elkjær en dag laver en tredje udgave, håber vi, at den aktuelle del om det internationale spor kommer med. Eller at de beskriver det et andet sted.
For os er bogen fortsat det bedste startsted, når nogen spørger, hvordan de kommer i gang med at forstå hvidvask i dansk erhvervsliv.