Screenshot fra KunThy

Screenshot fra KunThy 11. november 2026.

Medie

Vi kan jo se udviklingen i samfundet...

    Tommy Kaas
  • Tommy Kaas
  • Publiceret 11. november 2026

Også hyperlokale medier kan have god gavn af KM24. Det viser erfaringer fra Mors og Thy.

Alene navnene viser, hvor fokuserede KunMediernes to udgivelser er på lokalområderne, de dækker: KunThy og KunMors.

Her går man i dybden med det lokale stof, og de to medier er et godt eksempel på en nyere tendens inden for de danske medier: Nye små og rent digitale lokalmedier skyder op overalt i landet, hvor de traditionelle medier en del steder har efterladt borgerne med sporadisk eller slet ingen journalistisk dækning, for eksempel på Mors, i mindre bysamfund og i bydele i de større byer. Ifølge en opgørelse fra Constructive Institute er der i alt 250 forskellige lokale og hyperlokale medier i Danmark.

Katrine Hedegaard, ansvarshavende chefredaktør på de to medier, er med egne ord en glad og tilfreds bruger af KM24. Redaktionens fem ansatte journalister får hver morgen beskeder fra KM24 i deres indbakker, og mange af dem bliver til historier. Efter vores snak med chefredaktøren skal hun selv videre med en stor ejendomshandel, KM24 netop i dag har gjort hende opmærksom på. Andre kolleger arbejder lige nu med nyt fra de kommunale udvalgs-dagsordener:

”Dagsordenerne ville vi alligevel gå ind på kommunens hjemmeside og se, men vi opdager dem nok lige lidt før på grund af KM24,” siger Katrine Hedegaard.

Ejendomshandler

For KunThy og KunMors er det en stor fordel at kunne overvåge Tinglysningen for lokale større ejendomshandler, understreger chefredaktøren:

”Det er særligt interessant i vores område lige nu, fordi der sker mange forandringer på grund af den grønne trepart. Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø køber et landbrug og rigtig meget jord, så har vi jo helt automatisk en spændende historie at fortælle.”

Når lokale historier eller forhold omtales i andre medier – danske eller udenlandske – kan det også være interessant for KunThy og KunMors, som for nylig fik en ny mulighed for løbende at følge vurderingen af lokale firmaers risiko for at gå konkurs.

Selv om journalisterne i forvejen er tæt på de områder, de dækker, er KM24's intense overvågning alligevel en fordel, konkluderer Katrine Hedegaard:

”Vi fanger, når foreninger bliver opløst eller opstår – eller når virksomheder kommer til. Vi opdager nye domæner, og så kan der også ofte gemme sig en god historie dér. Vi kan jo se udviklingen i samfundet…”

Om kunder

    Læs kundehistorier fra KM24